Jeg har igennem en årrække nu oplevet mange mærkelige ting. Set "billeder" for mit indre blik, af situationer, der endnu ikke er sket. Nogen kalder dem visioner, andre kalder dem forudsigelser. Selv ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal kalde det eller hvad det egentlig er for noget det hele.
Jeg kan fx. stå i mit køkken og røre i kødgryderne, også lige pludselig er det som om mit bevidsthedsforkus flyttes fra det jeg har gang i, og til en "scene" i universet. "Filmen", der spilles er forskellig fra gang til gang. Det er sjældent den samme. Faktisk aldrig den samme.
F.eks. en dag jeg stod og lavede mad, dukkede der et billede/en film op for mit indre blik. Jeg så en kvinde lægge og føde. Kvinden var meget meget stor. En kæmpe. Jeg hørte intet fra hende. Ikke en lyd kom der fra hende. Jeg stod nede ved hende fødder, og så fødslen. Jeg så et drengebarn blive født. Det var et stort drengebarn. Han havde en størrelse som en menneskebarn på 2 år. Han blev svæbt ind i noget hvidt stof. Herefter der kommer et meget klar hvidt lys i øverste venstre hjørne af "scenen". Hver en engel steg ned og forkyndte et eller andet. Jeg kunne ikke hører hvad englen sagde. Blot stod jeg med en følelse af, at det måske ikke var noget rart noget der blev forkyndt. Og i mit hovede hørt jeg nogen/nået sige; "enhver fødsel/begyndelse har sine problemer, sine vanskeligheder. Og så var billedet væk. Lige så hurtigt som det kom. Hele seancen tog knap et minut. Og så var det væk.
Både hindusimen, budismen, kristendommen, jødedommen, zorastran, baha'i og hopierne taler om en ny tidsalder, hvor alt er meget bedre end den vi lever i, i dag. En tidsalder, der skulle være lige om hjørnet. [Måske er det den der begynder i 2012. Who knows?]
Et andet eksempel. Jeg sad i mit køkken og spiste aftensmad. og lige pludselig, i mit venstre øre. KUN i mit venstre øre kunne jeg høre kvinde le og synge jubelsang. og så kom billedet. Jeg så to rækker med kvinder klædt i hvide kjoler. De havde hver en eller anden form for gren i hånden, som de svinde rundt samtidig med at de sang.
De var bedet i lys, mens alt omkring dem var stor/mørk som universet. Og så hørte jeg en stemme råbe; "brudgommen kommer, brudgommen kommer". og en ung mand kom til synes imellem de to rækker af kvinder. Billedet var så overvældende at det bragte tårene frem i mig. Jeg kunne i hver til fald mærke at en tår elller to trillede ned af mine kinder. Jeg trådte et skridt eller to tilbage for ikke at stå i vejen for følget. Brudgommen kom hen til mig og spurgte om jeg ikke havde lyst til at følge med. Hvilket jeg meget gerne ville, og jeg lovede at jeg nok skulle holde mig i baggrunden, og ikke være i vejen. Men jeg fik at vide at jeg skulle gå oppe foran sammen med og ved siden af brudgommen. Vi gik ind i et stor lysende by, hvor det blev holdt brudefest. På et tidspunkt blev festlighederne lidt meget for mig, så jeg trak mig lidt væk fra området hvor festen foregik. Jeg satte mig ved et springvand. Her sad jeg lidt for mig selv. Indtil brudgommen kom hen til mig, og vi snakkede lidt sammen om min tro. Og lige pludselig blev jeg hivet væk, og bragt ud af byen. Uden for byen, som lå nærmest på en bakketop. Stod jeg og så ud over en bakkedal. Det var meget meget mørkt. Men lige pludselig var det som om at himlen åbnede sine porte, og ud kommen det ene kompani af soldater efter det andet. De dannede en ring omkring en stor gruppe mærkes skygger, og pressede dem hen imode en kløfte, hvori der brændte noget lavaligende noget. Englen, der havde trukket mig ud af byen spurgte mig om jeg havde lyst til at kigge ned i kløften, hvortil jeg svarede; nej, egentlig ikke. Men det var kun et retorisk spørgsmål, for jeg blev taget med derned. Jeg nærmest fløj nogle ganske få centimeter over overfalden, og det var varmt...meget varmt. Og vups, så var billedet/scenen væk. Det havde kun varede et enkelt minut max. Og så var det væk igen.
I kristendommen taler man om Kristus genkomst. I Jødedommen om Messias kommen. I hinduismen er det Kalki's kommen. I budhismen, siges det at buda vil blive genfødt som Lord Maitreya. I Zoroastran er det Saoshyant, der vender tilbage. Og i Baha’i er det "den syvende engel", der kommer. Og hopi indianderne i Alaska venter på "the purifier".
Hvad disse billeder skal begyder, om noget i det hele taget, ved jeg ikke. Det vil jeg lige så stille lade dig om at tolke på. Jeg har skrevet dem ned her, fordi jeg følte at jeg skulle.....skulle have beretningerne ud....ud af kroppen.
fredag den 14. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer (Atom)